Undersøgelse af svindel i boligforening har kostet 10 mio. kr.
AARHUS: Prisen for at kulegrave muligt snyd i Østjysk Bolig har foreløbig kostet boligforeningen over 10 mio. kr., skriver Jyllands-Posten.
Aarhus Kommune har politianmeldt først direktør Allan Søstrøm og i april sidste år flere medarbejdere, efter at en advokatundersøgelse udført af Kromann Reumert med hjælp fra Deloitte viste, at de kan have gjort sig skyldige i bedrageri og mandatsvig for mindst 15-20 mio. kr. Ifølge Jyllands-Posten er der bl.a. mistanke om, at der er foregået returkommission mellem boligforeningen og Dan Jord, som er et datterselskab i Aarsleff-koncernen.
Sidste år vurderede kommunen, at prisen for den eksterne advokatundersøgelse ville blive cirka 6,5 mio. kr., men boligforeningens regnskab viser, at der er udbetalt 3,8 mio. kr. til Deloitte og 4,9 mio. kr. til Kromann Reumert, og at en tidligere intern undersøgelse af direktøren kostede 1,6 mio. kr. til revisionsfirmaet EY og et advokatfirma. Hos kommunen forklarer afdelingsleder Michael Tolstrup, at den højere pris for undersøgelsen bl.a. skyldes, at den har krævet brug af en række specialiserede it-værktøjer.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.